Forskellen mellem mænds og kvinders kommunikations- og problemløsningsstrategier har i årtier været genstand for forskning inden for psykologi, neurologi og sociolingvistik. Selvom generaliseringer skal bruges med omtanke, har et væld af studier peget på tydelige tendenser, som kan have både biologiske og kulturelle rødder. Denne artikel undersøger disse forskelle med udgangspunkt i videnskabelig forskning og populære formidlere som Vera F. Birkenbihl, der humoristisk har illustreret kønsforskelle med stor præcision.
Handlingsorientering vs. verbal bearbejdning
Et af de mest veldokumenterede skel mellem mænd og kvinder er deres tilgang til problemer. Mænd har i mange studier vist en tendens til at være mere handlingsorienterede, mens kvinder oftere har et behov for verbal bearbejdning og følelsesmæssig refleksion.
Vera F. Birkenbihls perspektiv
Vera F. Birkenbihl, en kendt tysk hjerneforsker og kommunikationsekspert, illustrerede forskellen med et eksempel, hvor en kvinde spørger sin mand, om han stadig elsker hende. Han svarer: “Jeg har jo giftet mig med dig.” Da hun bemærker, at det var 27 år siden, svarer han: “Jamen, jeg er her jo stadig.” Birkenbihl bruger dette til at understrege mænds handlingsorienterede tilgang: hvis intet er ændret, er der intet behov for at tale om det.
Wenn Männer ein Problem haben, ziehen sie sich zurück, um es alleine zu lösen. Frauen wollen darüber sprechen – oft, um sich dabei selbst klarer zu werden.
- Vera F. Birkenbihl
Dansk: “Når mænd har et problem, trækker de sig tilbage for at løse det alene. Kvinder vil tale om det – ofte for selv at blive klogere.”
Neurologiske forskelle i hjernen
Forskning har vist, at mænds og kvinders hjerner i gennemsnit fungerer forskelligt i bestemte situationer. Disse forskelle påvirker blandt andet kommunikation, empati og problemløsning.
Simon Baron-Cohen: Empatisering vs. systematisering
Professor Simon Baron-Cohen, kendt for sin forskning i autisme og kønsforskelle i hjernen, foreslår, at mænds hjerner generelt er mere systematiserende, mens kvinders hjerner er mere empatiserende. Dette betyder, at mænd søger løsninger gennem struktur og logik, mens kvinder i højere grad forsøger at forstå og forbinde sig følelsesmæssigt til andre.
Kilde: University of Cambridge: The Essential Difference
“The female brain is predominantly hard-wired for empathy. The male brain is predominantly hard-wired for understanding and building systems.”
(The Essential Difference, 2003)
Funktionel hjernescanning
I funktionelle MR-scanninger har forskere set, at kvinders hjerner viser højere aktivitet i områder relateret til sprog og følelsesbearbejdning, mens mænds hjerner aktiveres mere i områder for handling og rumlig forståelse (Ingalhalikar et al., 2014).
Sociolingvistisk forskning
Deborah Tannen: Mænd og kvinder taler forbi hinanden
Sociolingvist Deborah Tannen har i sin bog You Just Don’t Understand dokumenteret, hvordan mænd og kvinder ofte bruger sprog til vidt forskellige formål. Kvinder bruger sprog til at skabe relation og udveksle følelser. Mænd bruger sprog til at formidle information og opnå status.
“For most women, conversation is a way to establish and maintain intimacy. For most men, talk is primarily a means to preserve independence and negotiate status.”
(You Just Don’t Understand, 1990)
Dette medfører, at når en kvinde deler et problem for at blive hørt og forstået, kan manden opfatte det som en opfordring til at finde en løsning. Resultatet er, at kvinden føler sig overhørt, og manden føler sig unødigt kritiseret.
Kilde: New York Times om Deborah Tannen
Kommunikative misforståelser i praksis
I hverdagslivet fører disse forskelle ofte til komiske – og nogle gange frustrerende – situationer. Når kvinden siger: “Vi skal tale sammen,” hører manden ofte: “Jeg har gjort noget galt.” Hvor kvinden ser samtalen som en måde at nærme sig hinanden, ser manden det som en potentiel konfrontation.
Evolutionære forklaringer
En række forskere har argumenteret for, at kønsforskellene kan spores tilbage til evolutionære roller. Mænd har historisk haft roller som jægere og beskyttere, hvilket krævede hurtige, handlingsbaserede beslutninger. Kvinder har været samlere og primære omsorgspersoner, hvilket krævede social forhandling og empati.
Louann Brizendine: Hormoner og adfærd
I bøgerne The Female Brain og The Male Brain beskriver neuropsykiater Louann Brizendine, hvordan hormonelle forskelle (f.eks. testosteron og oxytocin) former adfærd. Kvinder har mere oxytocin, et “tilknytningshormon”, som fremmer samtale og nærhed. Mænd har mere testosteron, som fremmer konkurrence og handling.
Kilde: Louann Brizendine – Books
Konsekvenser i relationer
Parforholdets klassiske dilemma
Forskellen mellem handlings- og kommunikationsorientering bliver ofte tydelig i parforhold. Når kvinden forsøger at åbne en samtale om noget følelsesmæssigt, kan mandens tilbøjelighed til at ville “fikse det” opleves som kold eller utilstrækkelig.
Dette er ikke nødvendigvis udtryk for manglende empati, men for forskellig problemløsningsstrategi. Som Vera Birkenbihl sagde: “Mænd forsøger at løse problemer. Kvinder forsøger at forstå dem.”
Kan forskellene overvindes?
Ikke nødvendigvis – men de kan forstås
Formålet med at forstå disse forskelle er ikke at ophæve dem, men at skabe gensidig respekt og forståelse. Når begge parter forstår, at de nærmer sig problemer fra forskellige vinkler, opstår der større tålmodighed og færre misforståelser.
Praktiske råd fra forskningen
- Lyt til hinanden uden straks at forsøge at “løse” noget.
- Vær opmærksom på, hvad formålet med samtalen er: relation eller løsning?
- Accepter at kommunikationsbehov er forskellige og skiftende.
Sammenfatning
Forskningen understøtter en grundlæggende forskel i mænds og kvinders tilgang til kommunikation og problemløsning. Disse forskelle er biologisk, kulturelt og evolutionært betingede. Eksempler som dem fra Vera F. Birkenbihl illustrerer på humoristisk vis, hvordan disse forskelle spiller ud i praksis – og hvordan vi med indsigt og nysgerrighed kan navigere bedre i vores relationer.
At forstå forskellene betyder ikke, at man skal acceptere stereotyper, men snarere, at man får et værktøj til at tolke adfærd i stedet for at misforstå den.
Artiklen er baseret på forskning fra Simon Baron-Cohen, Deborah Tannen, Louann Brizendine, Vera F. Birkenbihl m.fl.
