Hvordan ser en rigtig skov ud? Ikke nødvendigvis som de snorlige rækker af grantræer, man ofte ser i plantager. En naturskov er noget andet – den vokser vildt, er varieret i udtryk og rummer liv i mange former og niveauer. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad en naturskov er, hvorfor den er vigtig for biodiversitet og klima, og hvordan den adskiller sig fra de plantede skove, vi kender fra meget af Danmark.
Hvad er en naturskov?
En naturskov er en skov, som er opstået og udviklet af sig selv – uden eller med kun meget lidt menneskelig indgriben. Træerne er ikke plantet i rækker, og skoven er ikke drevet med fokus på tømmerproduktion. I stedet får naturen lov til at gå sin gang. Træer vokser op, dør, vælter og bliver til dødt ved, som igen bliver til føde og hjem for mange andre organismer. Netop denne naturlige dynamik skaber variation i både lys, fugt, mikroklima og levesteder – og dermed en stor biodiversitet.
Forskellen på naturskov og plantage
I modsætning til naturskove er mange danske skove faktisk plantager. Her er træerne typisk plantet i lige rækker og består ofte af én træart – fx rødgran. Plantager bruges til produktion af træ og plejes, så man får så meget brugbart tømmer som muligt. Det betyder, at døde træer ofte fjernes, og skoven holdes “ren og pæn”. Men det har en pris. For uden dødt ved og variation i træarter og aldersforskelle, er der færre levesteder for dyr, planter og svampe.
Hvorfor er naturskove vigtige?
Når skoven får lov at udvikle sig naturligt, opstår der strukturel variation. Der kan være store gamle træer, unge skud, lysninger, væltede stammer, fugtige lavninger og tørre højder. Denne variation skaber mange forskellige mikrohabitater, som hver især er hjem for forskellige arter. Nogle fugle yngler kun i hule gamle træer. Nogle svampe lever kun i dødt, fugtigt ved. Nogle planter trives bedst i halvskygge i kanten af en lysning. Alt dette findes i en naturskov – og næsten ikke i en ensartet plantage.
Dødt ved giver liv
Et centralt element i naturskove er dødt ved. Det kan være væltede stammer, knækkede grene eller gamle træstubbe. I en plantage bliver disse ofte fjernet, men i naturskoven får de lov at blive liggende. Og det er vigtigt! For dødt ved er grundlaget for tusindvis af arter: svampe, biller, mider, mosser og fugle. Det nedbrydes langsomt og omdannes til ny jord, rig på næringsstoffer, som kommende planter kan gro i. Man siger, at en skov uden dødt ved, er som en by uden gamle bygninger. Uden historie, variation og skjulesteder.
Biodiversitet i naturskove
Naturskove har typisk en langt højere artsrigdom end dyrkede skove. Det gælder både for planter, dyr, svampe og mikroorganismer. Nogle arter findes kun i gamle skove, hvor skovklimaet har været stabilt i mange år, og hvor deres særlige krav til føde, levesteder og samspil med andre arter kan opfyldes. I naturskove er der ofte også mere mykorrhiza. Det vil sige et tæt samarbejde mellem træernes rødder og svampe, som hjælper hinanden med at optage næringsstoffer og vand. Dette samarbejde er med til at gøre skovens økosystem stærkere og mere modstandsdygtigt.
Eksempler fra Danmark
I Danmark findes der få egentlige naturskove, men flere områder er under omlægning til såkaldt “urørt skov”. Her stopper man skovdrift, fældning og rydning, og lader naturen overtage styringen. Eksempler er dele af Gribskov, Bidstrup Skovene og Mols Bjerge. Nogle steder har skoven stået i fred så længe, at der er opstået naturlig struktur og høj biodiversitet med sjældne arter som sortspætte, stor flagspætte, hulrodet lærkespore og flere arter af vedboende svampe.
Skovens udvikling over tid
En naturskov ændrer sig hele tiden. Når gamle træer dør, opstår der lysninger, som giver plads til nye planter og unge træer. Disse områder er særligt vigtige for insekter, fugle og blomster, der kræver sol og varme. Når nye træer vokser op, skabes igen skygge og fugt, og arter, der trives i mørkere og køligere miljøer, får deres chance. På den måde udvikler skoven sig dynamisk – og ikke efter en fastlagt plan som i plantager.
Skovens lag og liv
I en naturskov er livet fordelt i flere “lag”:
- Trækronelaget – hvor fugle som musvåge, due og ravn holder til.
- Mellemzonen – hvor fx spætte, egern og småfugle finder føde og redemuligheder.
- Busklaget – med brombær, hassel, tjørn og skovæble.
- Urte- og skovbund – hvor blomster, svampe og nedbrydere trives.
Denne opdeling gør det muligt for mange arter at leve tæt på hinanden uden at konkurrere direkte.
Naturskove og klima
Naturskove er ikke kun vigtige for dyr og planter – de er også vigtige for klimaet. De optager og lagrer store mængder kulstof i træernes biomasse og i jorden. Fordi naturskove har mange døde stammer og et tykt lag skovbund, lagrer de ofte mere kulstof end produktionsskove. De beskytter også mod jorderosion, bevarer grundvandet og fungerer som naturlige “svampe”, der opsuger regnvand og reducerer risiko for oversvømmelser.
Udfordringer for naturskove
Selvom naturskove har mange fordele, er de truede. Mange steder bliver skove fældet, opdyrket eller fragmenteret af veje og bebyggelse. Derfor er det vigtigt at beskytte de sidste gamle skove og skabe nye urørte områder. Der er også brug for oplysning, så flere forstår værdien af den vilde skov – også selvom den kan virke rodet, ufremkommelig og fuld af døde træer. Det er netop dette, der gør den levende.
Oplev en naturskov selv
Har du lyst til selv at opleve en naturskov? Find et fredet område eller et sted med urørt skov, og læg mærke til, hvordan den adskiller sig fra en plantage. Lyt til lydene, se efter insekter i dødt ved, find forskellige svampe, og læg mærke til, hvordan lyset falder forskelligt i lysninger og tæt krat. Brug din nysgerrighed, og stil spørgsmål undervejs:
- Hvor mange slags træer kan du finde?
- Ligger der døde træer og grene?
- Hvilke planter vokser i skovbunden?
- Ser du fugle, svampe eller insekter?
At forstå naturskove er at forstå naturens egen rytme. Og måske også vores egen plads i den.
Vil du vide mere?
Læs mere om urørt skov og naturskov på Danmarks Nationalleksikon.
